De to veloplagte værter Thomas Warberg og Brian Lykke spændte underholdningshjelmen og stod klar til at sætte et kulørt spin på alle de sjoveste, vildeste og mest overraskende begivenheder fra vinter-OL i Sydkorea!

Programmet var sprængfyldt med sjove klip, underholdende quizzer, kendis-gæster og ikke mindst de største OL-fails. Seerne fik et yderst humoristisk og meget anderledes perspektiv på legene.

Derudover iføre de to værter, Thomas Warberg og Brian Lykke, sig kriminelt tætsiddende spandexdragter og satte deres egne, uatletiske lemmer på spil, når de skulle forsøge at udføre en stribe af de olympiske discipliner – for hvor svært kunne det nu lige være? De skulle bl.a. teste skihop, bobslæde og naturligvis kunstskøjteløb i studiets minimale sportslab.

‘OL Late Night’ var det skæve, morsomme og anderledes blik på en af verdens ubetinget største og mest prestigefulde sportsbegivenheder. Det gik ikke stille for sig.

SENDT PÅ:
pineapple
pineapple