Produceret for

TV2 Zulu

Premiere

2018

I Tiger & morfar fulgte vi venskabet mellem barnebarnet Tiger og morfaren Aage. Et venskab, der er på lånt tid og har en udløbsdato, fordi Aage er dement og med tiden ikke længere vil kunne genkende Tiger.
Gennem serien fulgte vi Tigers måde at håndtere morfarens situation på. Vi fulgte, hvordan man kan vælge at være der for de ældste i familien, før det er for sent, og hvordan man tackler, når ens nærmeste langsomt er ved at forsvinde for øjnene af en – og hvad den oplevelse gør ved en selv.
Tiger gør tingene på sin helt egen måde, og måden er fyldt med humor. Han bruger pranks og leg over for sin morfar, og blandingen af humor mellem dem, og de følelser Tiger har for morfar bliver bærende for skildringen af deres samvær.
Programmet viste, hvordan der kan opstå venskaber på tværs af generationer og ud af en ellers følelsesmæssig hård og håbløs situation.
Programseriens mission var at inspirere unge mennesker til at tænke over, hvilket forhold de har til deres bedsteforældre og forældre.